Patientforløb
Som patient hos aCure Privathospital kan du forvente et trygt behandlingsforløb
Ved forundersøgelse vil speciallægen foretage en grundig undersøgelse og gennemgå sygdomsforløbet med dig. Sammen planlægger I også det videre patientforløb.
I forlængelse af forundersøgelsen kan der ved behov foretages supplerende undersøgelser, f.eks. røntgen og MR-skanning.
Såfremt en operation er den bedste løsning, kan du i samråd med speciallægen finde en tid til din operation, når det passer dig.
Det vil være samme speciallæge, der følger dig i hele forløbet.
Ved behov for indlæggelse i forbindelse med operationen, vil du blive indlagt på en nyindrettet og moderne enkeltsengsstue.
Rygning og alkohol påvirker resultatet af din operation.
Når du skal opereres, er det derfor vigtigt, at du forbereder dig til operationen. Derved skaber du de bedste forudsætninger for et godt resultat.
Efter udskrivelsen planlægges efterkontrol og evt. genoptræning, afhængig af operationstype og individuelle behov.