Sådan kommer du i behandling hos os
Privat patient
På aCure kan vi hjælpe dig til en hurtig udredning og behandling hos os uden ventetid.
Du kan henvende dig som selvbetaler uden forudgående henvisning fra egen læge (dog med undtagelse af billeddiagnostiske undersøgelser, som kræver en henvisning).
Ønsker du undersøgelse eller behandling, er du velkommen til at ringe til en af vores lægesekretærer, som vil være behjælpelig med rådgivning og booking af tid.
Betaling
Konsultationer og undersøgelser betales kontant eller med dankort i receptionen efter endt besøg hos speciallægen eller andre behandlinger.
Operationer betales forud senest fem dage før operationsdagen.
Betaling kan enten foregå med dankort eller ved bankoverførsel.
aCure er tilmeldt patientforikringsordningen, og vores priser tillægges derfor et obligatorisk patientforsikringsgebyr på 6%.
Sygeforsikringen ”danmark”
Er du medlem af Sygeforsikringen ”danmark”, kan du alt afhængig af din personlige dækning få tilskud til behandling på aCure.
Er du i tvivl om omfanget af din dækning, kan du kontakte “danmark”.
Forsikringspatient
Har du en sundhedsforsikring, kan du få hurtig udredning og behandling hos aCure efter forudgående aftale med dit forsikringsselskab. aCure samarbejder med de fleste forsikringsselskaber, og du har dermed mulighed for hurtig behandling hos vores højt kvalificerede speciallæger.
Offentlig patient
Som patient i det offentlige er man omfattet af både retten til hurtig udredning og det udvidede frie sygehusvalg.
Du kan benytte retten til hurtig udredning
- hvis ventetiden på udredning overstiger 30 dage.
Du kan benytte det udvidede frie sygehusvalg
- hvis din praktiserende læge har brug for en diagnostisk undersøgelse, fx en røntgenundersøgelse eller en skanning, og samtidig har henvist dig til et offentligt sygehus, hvor der er mere end 30 dages ventetid
- hvis ventetiden til din planlagte behandling er mere end 30 dage
- hvis din operationsdato bliver ændret, uanset omfanget af udsættelsen.
aCure har aftale med Danske Regioner, hvilket betyder at du kan blive henvist til os, hvis det offentlige ikke kan overholde ventetidsgarantien.
Patientkontorer
Hvis du ønsker at blive henvist til aCure, skal du kontakte patientvejlederen på det sygehus, hvor du står på venteliste.
Svar på generelle spørgsmål og information om dine muligheder for at benytte det udvidede frie sygehusvalg, får du bedst ved at kontakte patientvejlederen i din hjemregion, patientvejlederen i vores brancheorganisation eller på hjemmesiden Sundhed.dk
Region Syddanmark
Patientkontoret, Damhaven 12, 7100 Vejle
Træffetid: hverdage mellem kl. 9-12
Telefon: 76 63 14 90
Region Midtjylland
Patientkontoret, Skottenborg 26, 8800 Viborg
Telefon: 78 41 04 44
Region Nordjylland
Patientkontoret, Niels Bohrs Vej 30, Postboks 8300, 9220 Aalborg Ø
Telefon: 97 64 80 10
Region Sjælland
Patientkontoret, Alléen 15, 4180 Sorø
Telefon: 70 15 50 01
Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød
Telefon: 48 20 57 17
Patientvejleder i brancheorganisationen:
Rie Rasmussen, Sundhed Danmark, Foreningen af danske sundhedsvirksomheder