Patientforløb

Et systematisk og trygt behandlingsforløb

Som patient hos aCure Privathospital kan du forvente et systematisk og trygt behandlingsforløb. Det vil oftest være den samme speciallæge, der følger dig i hele forløbet.

Forundersøgelsen
Ved forundersøgelsen vil lægen undersøge dig grundigt og gennemgå dit sygdomsforløb. Det er også her, vi afklarer, om der er brug for supplerende undersøgelser i form af røntgen, ultralyds-, MR-scanning eller blodprøver.

Efterfølgende behandling
Den efterfølgende behandling sker på baggrund af forundersøgelsen og eventuelle, supplerende undersøgelser: Det kan være vi bliver enige om, at øge træningsindsatsen eller afvente tilstandens udvikling. Det kan også være, vi bliver enige om medicinsk behandling eller operation.

Planlægning af operation
Er operation den rigtige løsning, finder vi et tidspunkt, der passer dig. Indkaldelsen foregår via E-boks eller telefonisk. Den speciallæge, der har behandlet dig ved forundersøgelsen og eventuelle opfølgende undersøgelser vil som regel også være den læge, der opererer dig.

Selve operationsdagen
På selve operationsdagen møder du fastende. Du bliver indlagt på en moderne og velindrettet enkeltsengsstue og vist til rette af den sengesygeplejerske, som vil være hos dig på hele operationsdagen.
Inden selve operationen møder du narkoselægen, som skal bedøve dig og kirurgen, der skal operere dig, og som du allerede kender. Sammen gennemgår I, hvad der skal ske, og du har – som altid - mulighed for at stille spørgsmål.

Udskrivning og opfølgning
Efter operationen tilses du af kirurgen, og I planlægger, hvornår du skal udskrives. Det vil typisk være den samme dag eller dagen efter. Efter udskrivelsen indkaldes du til efterkontrol og evt. genoptræning, afhængigt af indgrebets type og de individuelle behov.

Kontakt info

Jægersborgvej 64-66, 2800 Kgs. Lyngby
[email protected]
Tlf: +45 73 70 67 01

Åbningstider

Mandag - Fredag: 8:00-15:30
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram